GAR 2008

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad og hvor meget tøj skal jeg have med?

Til de gæster der besøger Sydgrønland i efteråret, plejer vi at sige de skal tage det samme med som de ville, hvis de skulle tilbringe en uge i sommerhus ved Vesterhavet - i efterårsferien. Det vil sige en god kombineret vind- og regnjakke, evt. med fór, handsker, sweater - ikke til løbet, men transport til målsted og evt. gåture om aften og på fridag, hue eller pandebånd, evt. knævarmer til kajaketapen og endelig faktisk også shorts, da vejret i begyndelsen af sept. også kan være så lunt at et par shorts er at foretrække.

Hvad skal medbringes?

Deltagerne skal selv medbringe cykel (lappegrej og reservedele), cykelhjelm, sovepose, liggeunderlag, løberygsæk, drikkedunk og kompas.

Det anbefales desuden at medbringe handsker til brug ved passage af gletsjer.

Udstyr kan evt. lejes af de lokale turistforeninger, men det er deltagerens ansvar at sørge for at alt er i orden.

Hvor overnatter man?

Overnatning vil ske i telt, på vandrehjem eller lign.

Hvilken kajaktype er der tale om?

GAR har indkøbt kajakker til brug under løbet. Kajakkerne vil før og efter løbet kunne lejes i Sydgrønland.

Mærket er Necky og modellen er ZOAR - leveret af Havkajakken i Frederikshavn.

Hvordan fragtes udstyret til efterfølgende etaper rundt? Skal hvert hold have hjælpemandskab med?

Der vil til løbet være tilknyttet officials og frivillige, der sørger for transport af løbernes personlige udstyr, fra sted til sted. Det er ikke nødvendigt at have et hjælpemandskab tilknyttet sit hold.

Vi er lidt i tvivl om vi selv skal have tørdragter med til GAR?

Der er ikke krav eller opfordringer fra løbsledelsens side til deltagerne om at de bør medbringe hverken tør- eller våddragter. Deltagerne vil krydse vandløb enkelte steder langs etapen, men det er helt op til de enkelte deltagere om de vil medbringe tør- eller våddragter.

Årets mindre sponsorer

Maraton

Download flyer for maratonløb som afholdes 21. august 2010.

DVD

Filmen "Greenland Adventure Race - more than just af race" optaget under løbet 2007 kan bestilles ved henvendelse til sekretariatet på mail info@gar.gl. Pris 150,-

Se billeder fra sidste år

På siderne på dette websted kan du blive inspireret og se hvad løbere tidligere år har haft på af udstyr. Den engelske version af hjemmesiden viser andre billeder end den danske, og hvis du holder dig til menuen i venstre side kan du trykt bladre rundt.